Blomsten

Jeg så en blomst der hjemme i haven, den stod og så sig omkring

Skønt solen stod højt, så var han lidt gnaven, han ænsede slet ingenting

Han så op mod træet, han hilste på bladet, han kendte den næsten for godt

Der hang den så let, det heldige asen, og ødslede timerne bort

      Han tænkte hvis blot han havde vokset på højen, så ku han ha set meget mere

      der stod han så rank, men dog misfornøjet. Men det er jo de ting der sker

Hov! der fløj en svale den vinker med halen, åh tænk hvis jeg var som den

så kunne jeg flyve over bækken til dalen, og der ku jeg selv gå omkring

     Han tænkte hvis blot han havde vokset på højen, så ku han ha set meget mere

     der stod han så rank, men dog misfornøjet. Men det er jo de ting der sker

Han mærkede vinden der bølgede græsset, og blæste bladene bort

Han tænkte hvis han kunne flyve med vinden, så ville hans liv bli så godt

   Han tænkte hvis blot han havde vokset på højen, så ku han ha set meget mere

       der stod han så rank, men dog misfornøjet. Men det er jo de ting der sker

Da duggen kom og tyngede græsset, da slog han øjnene ned

Og så til hans helt store forundring, en helt anden virkelighed

Han tænkte hvis blot han havde set ned på bunden, så ku han ha set meget mer

     For livet på jorden er skønnest i grunden. Men det er jo de ting der sker