LARVEN ( Jeg så en larve )

Jeg så en larve

Der sad i sin puppe

Den ønskede ikke komme frem

For her var den tryg

Som bien i sin kube

Og puppen her var dens hjem

Den var glad og tilfreds

For den hadede jag og stress

Og den ku gøre lige hvad den vil

Og selv når regnen trommede på

Ja, det må I forstå

Det mærkede den ikke noget til

Men da solen varmede puppen

På ryggen føles gnubben

Pladsen begyndte at bli trang

Den tænkte at den ville

Ligge lige så stille og lytte til fuglenes sang

Den var glad og tilfreds

For den hadede jag og stress

Og den ku gøre lige hvad den vil

Og selv når regnen trommede på

Ja, det må I forstå

Det mærkede den ikke noget til

Men vinger voksede frem

Som en slange der skifter ham

Det kunne den ikke stå imod

For selv om den stod fast

Var der ikke meget plads

Den mærkede i vingerne kom blod

Den var glad og tilfreds

For den hadede jag og stress

Og den ku gøre lige hvad den vil

Og selv når regnen trommede på

Ja, det må I forstå

Det mærkede den ikke noget til

Den dag da puppen brød

den mærkede solens glød

den så at verden den var stor

og fugle den ku se

det var der sandelig noget ve

og blomsterne alle stod i flor

Den var glad og tilfreds

For den hadede jag og stress

Og den ku gøre lige hvad den vil

Og selv når regnen trommede på

Ja, det må I forstå

Det mærkede den ikke noget til

Den brød med puppens skjul

Den var en sommerfugl

Den mærkede vindens favnetag

Og skønt vingen den blev såret

Den fik en rift i låret

Så ville den ikke mere tilbage