3. 

En dag er tiden inde

En dag er tiden inde, til gennembrud af fred,

hvor godheden vil vinde, så ingen gør fortræd.

Når kærligheden sejrer og får den fulde magt.

Og skaberværket fejrer: alt ondt er ødelagt.

Den dag skal ingen græde af tab og sorg og skræk.

For lyset skal tiltræde og sende mørket væk.

Så vi kan se og mærke, hvad livets mening er:

at leve som Guds stærke og skønne skabninger.

En dag er tiden inde til mørkets endeligt.

For nu skal lyset skinne og fjerne mareridt.

I stedet får vi drømme, der fylder os med håb.

Og liv i stride strømme og lyd af glade råb.

En dag er tiden ude for syndens rå system;

med trang til at forgude os selv – og ”pyt med dem!”

En dag bli`r alle favnet af hænder, der har sår,

som gi`r alt, vi har savnet; vi det af Jesus får.

I dag er tiden inde til glimt af sol og lys.

Så vi, der før var blinde, ser nu, vort liv fornys.

For Jesus allerede er kommet til os ned.

Vor Frelser er tilstede, og han har lyset med!

Så midt i nattens mørke er lyset blevet tændt.

Og ind i sjælens tørke bli´r livets vand nu sendt.

I tro kan vi begynde at skimte solens skær,

og trøstigt at forkynde: Nyskaberen er nær!

Den dag må gerne komme så hurtigt, som den kan.

Så nødens tid er omme i hvert et liv og land.

Vi spejder efter morgen. Det er så åbenbart.

Så: ”Du, som slukker sorgen! Kom, Jesus! kom, kom snart!”