I Træet Sad en Fugl
I træet sad en lille fugl, af blade sad den lidt i skjul,
den ville gerne flyve glad omkring
og vinden hviskede kom nu bare, det kan vi to sagtens klare
bred du bare vingen ud og flyv
Men fuglen sad trygt mellem grene, nede var der mange stene
måske min vinge ikke bare ka
den kikked ned, den blev lidt svimmel, så en mægtig myrevrimmel
Nej, en gren det ved man hvad der er
Gennem dal over bjergets top. Bred du dine vinger
Bask og giv ej op
Gennem dal over havets bred, vingerne vil føre dig af sted
Den havde faktisk siden reden, lært om flyvefærdigheden
Det er bare ikke altid nemt
For når man sætter af fra grenen, er det himlen eller stenen
Selv en fugl kan føle sig beklemt
Gennem dal over bjergets top. Bred du dine vinger
Bask og giv ej op
Gennem dal over havets bred, vingerne vil føre dig af sted
Først den dag den tog et hop, den så at vingen bar den op
og da fik livet pludselig ny værdi
og vingen var det ej alene, der bar den sikkert over stene
Det var vinden der blev ved at si
Gennem dal over bjergets top. Bred du dine vinger
Bask og giv ej op
Gennem dal over havets bred, vingerne vil føre dig af sted
Ja, vinden hviskede kom nu bare, det kan vi to sagtens klare
bred du bare vingen ud og flyv