Når vor sol er blevet borte    

(Skrevet til DR´s Julehilsen til Grønland)

Når vor sol er blevet borte

vinter natten bryder frem

alt iklædes mørkets skjorte

alle blomster kaldes hjem

Himmelen åbner sine porte

kalder skyerne derud

som at tusinde hvide hjorte

pyntes jorden som en brud

Her er lys og her er varme

selv om natten er så lang

hvert et smil og hver en smerte

mødes i en enkelt sang

Tænder stjernen i det høje

kalder nordlyset frem

Vækker i mit stille hjerte

længslen mod mit barndomshjem